|
| | |
Klagebehandling | Cirkulæreskrivelse til brug for afdelingernes behandling af klagesager om overtrædelse af ordensreglementet.
Administrationen gennemfører som udgangspunkt selv klagesager der kun behandles administrativt eller i beboerklagenævnet.
Såfremt en sag skal behandles i boligretten overgives sagen til vores advokat.
I beboerklagenævnet skulle en klagesag blive relativt hurtigt behandlet og udgiften til administrationens behandling samt gebyret til nævnet være af en beskeden størrel-se. Der vil typisk blive tale om en advarsel eller en betinget opsigelse og kun i meget sjældne tilfælde ophævelse af lejemålet. Hvis der er givet en betinget opsigelse kan nævnet beslutte at lejemålet ophæves. Afgørelsen kan dog påklages til boligretten.
Hvis der er tale om en meget grov sag behandles sagen i boligretten. Desværre er der en lang ventetid inden sagen kan behandles. Da der skal advokat på en sådan sag er der tale om en betydelig udgift for afdelingen. Det er derfor vigtigt, at klagen er skriftlig, godt beskrevet og med flere klager fra flere lejere.
Skriftlige klager Der skal foreligge skriftlige klager for at behandle en sag. Hvis det er en ”støjsag” er det vigtigt, at det er dem der bor tæt ved der klager. Klageren skal selv have hørt/set det der klages over. De individuelle klager har meget større værdi end en under-skriftsindsamling.
Indhold af klage Klagen skal indeholde en beskrivelse af hvad der klages over og hvornår det er sket. I klager om ”støj” angives dato, klokkeslæt, hvilken type støj der er tale om. Klagen skal være velbegrundet, og der skal ikke klages over bagateller.
Behandling af en klage Hvis afdelingsbestyrelsen selv behandler en klage anbefaler vi denne formulering:
Sammen med lejekontrakten har du fået udleveret et trykt eksemplar af boligforeningens ordensregler (NB Hvis afdelingen selv har en husorden kan det også være nødvendigt at henvise til den – det afhænger af hvad der klages over). Vi må derfor gå ud fra, at du er bekendt med ordensreglernes bestemmelser og dermed bekendt med, at husstanden efter foreningens vedtægter er forpligtet til at overholde ordens-reglerne.
På trods heraf finder vi nu anledning til at påtale følgende:
Beskrivelse af det der klages over.
Vi håber med denne skrivelse, som skal betragtes som en advarsel, at den uacceptable adfærd straks bringes til ophør.
Såfremt afdelingsbestyrelsen modtager yderligere henvendelser om lignende over-trædelser af ordensreglerne af en eller flere fra husstanden, kan det medføre opstart af en sag hos Beboerklagenævnet eller Boligretten med påstand om ophævelse eller opsigelse af lejemålet.
Afdelingsbestyrelsens underskrift
Beboerklagenævnet Klagesager behandles i beboerklagenævnet efter der er givet en advarsel enten af afdelingsbestyrelsen eller administrationen.
Dem der klager kan blive indkaldt til møde i nævnet sammen med den der klages over. Den der klages over bliver bekendt med hvem der har klaget, når sagen er overgivet til beboerklagenævnet. Dem der klager skal være rede til at acceptere det.
Boligretten Her skal dem der klager være villig til at møde op og afgive forklaring i boligretten. Klageren skal påregne, at der er tale om en lang ventetid inden sagen behandles. Der er vigtigt, at der er mere end 1 der klager, idet det ellers kan blive meget svært at bevise, at forholdet der påklages er så alvorligt.
Da lejeloven en en beskyttelselov for lejerne er det meget vanskeligt at ophæve eller opsige et lejemål. |
|
|
|