Procedure langtidsplanlægning

Langtidsplanlægning

Proceduren ser således ud:


1.
Medio september udsendes budgetskema og skema med nye ønsker til langtidsplanlægningen. Skemaerne returneres til administrationen senest den 10. oktober. Det anføres, hvilket budgetår arbejderne ønskes udført og eventuelt beløb.

2.
Udkast til budget og langtidsplanlægning udsendes senest den 20. november.

Budget og langtidsplanlægning for det kommende budgetår gennemgås af afdelingsbestyrelsen og varmemester.

Der indsendes enten accept på udkastene eller kommentarer for det kommende budgetår til administrationen senest den 10. december.

Administrationen foretager eventuelle rettelser i budget og langtidsplan for det kommende budgetår.

Såfremt der er rettelser, udsendes de nye udgaver heraf.

Budget og langtidsplan udsendes til beboerne senest 1 uge før afdelingsmødet.

Efter afholdelse af afdelingsmødet meddeles det administrationen, om der skete ændringer på afdelingsmødet. Dette skal ske senest medio februar.

Medio marts udsendes det endelige budget og langtidsplan for det kommende budgetår (et-års planen) til afdelingsbestyrelsen.

Det vil herefter normalt ikke være muligt at tilføje nye ønsker eller rette i langtidsplanen med mindre der sker uforudsete ting som for eksempel kloakbrud eller hvis der sker en overflytning til næste år af arbejder, der ikke er udført, men forventes udført i det kommende budgetår.

I maj måned kan der gives endelig accept på udendørsarbejder, og langtidsplanen betragtes som værende godkendt for det kommende budgetår.

I maj måned udsendes langtidsplanen for indeværende budgetår og 20 års planen, hvor der er foretaget en overflytning af ikke udførte arbejder.

Det tidligere tillæg til procedure for langtidsplanlægning udgår.
Boligforeningen VesterBo
Brendstrupgårdsvej 7 · 8200 Århus N
Tlf. 87 39 39 39 · post@bk-aarhus.dk
Based on SEEEMS.CMS